Drop-in-dåb

Skrevet d. 3. august 2022

Vejle Provsti indbyder til Drop-in-dåb
Mølholm Kirke den 4. november kl. 16.00-18.00
Ved drop-in-dåb er der mulighed for uden forudgående aftale at blive døbt.

Hvordan:

  • Alle i alle aldre kan blive døbt, uanset hvor i landet, du bor.
  • Du skal bruge billedlegitimation og dit cpr-nummer. Asylansøgere uden cpr-nummer, der ønsker dåb, henvises til migrantpræsten i Jelling.
  • Er du under 18 år, skal vi bruge skriftlig tilladelse fra dine forældre, hvis ikke de er med.
  • Du kan selv have dåbsvidner/faddere med i kirken, og ellers er der frivillige i kirken, der gerne stiller op som dåbsvidner.
  • Du må ikke være døbt i forvejen. Hvis du er meldt ud af Folkekirken og vil ind igen, skal du ikke døbes igen, men du kan blive meldt ind denne aften.

Til stede vil være sognepræsterne Erik Steen Nielsen, Tove Bjørn Jensen, Lisbeth Frøkjær Smed og Maria Gitz Christiansen.

Drop-in-dåb