Skip to main content

Kirkehøjskolen Efterår 2024

Fællesskaber

Ordet bliver brugt til at indfange noget betydningsfuldt, som kan samle og forene os – i kirken, på arbejdet, med vennerne eller når vi deler interesser. Så hvornår, hvordan og med hvem bliver et fællesskab godt og berigende?

I efterårets foredrag bliver der kastet lys over de mange forskellige aspekter af et fællesskab. Nogle af dem findes i foreningslivet og i kreative sammenhænge. Og mens nye boformer danner fællesskaber på tværs af generationer, rummer digitale fællesskaber et væld af muligheder for at sætte mennesker i forbindelse med hinanden. Men det skal også handle om, hvordan fællesskaber kan blive for lukkede om sig selv og sætte skel mellem mennesker. Naturligvis vil der også fra teologisk hold blive fokuseret på, hvad forholdet til Gud betyder for fællesskabet mellem mennesker.